Bezzy - Bezzy
Født: 05.08.94
Reg.nr.: DK18920/95
HD/AA: A/-
PRA: -
—–
DKCH
—–
Bezzy kom hertil fra Norge da hun var unghund. Hun var ikke den smukkeste, vi havde set, men temperamentet var fint, og trods hendes store ører og udadvendte albuer blev hun DKCH.
Bezzy var en sjov hund på mange måder. Hun var utrolig meget påvirket af løbetider. 2 uger før hun kom i løbetid gik hun i depressions-mode. Hun kunne sidde i et hjørne og kigge ud i luften, fuldstændig ligeglad med hvad de andre hunde lavede. Hun lukkede sig helt inde, for så at vågne op til dåd, når parringstidspunktet nærmede sig.
Bezzy fik 4 kuld inden hun gik på pension. Hun boede hos en 2-benet pensionist, og de hyggede sig med hinanden, så meget, at Bezzy til sidst døde af overvægt. Men hun har helt sikkert haft et lykkeligt liv hos pensionisten – for Bezzy var ekstrem madglad. En gang præsterede hun at æde en ½ spandfuld æglægningsfoder til høns! – hun lignede en spærreballon et par dage, da foderet jo svulmede op i maven på hende, men hun overlevede madorgiet i bedste stil.
—–
Du kan finde Bezzys stamtavle her (pdf).