Shaggy Toller’s Daylight Diamond - Mondo
Født: 25.01.96
Reg.nr.: DK02669/96
HD/AA: B/-
PRA: Affected
—–
EUV97, DKCH, NOCH, DEVDHCH, KBHV97, KBHV98, KLBCH
—–
Mondo var datter af Ayla. Hun havde arvet faderens temperament, ikke den blide og rare hund som hendes mor, men kunne dog omgås hunde hun kendte uden problemer. Fremmede hunde sørgede hun lige for at sætte på plads, inden de kom for tæt på, bare lige så hun var sikker på at de kendte deres plads!
Mondo fik 3 kuld. Det første kuld blev født uden problemer. 2. kuld var 2 dødfødte hvalpe, forløst ved kejsersnit, da hun simpelthen ikke gik i fødsel – ingen opblokning, ingen veer. Ved det 3.kuld var vi jo så meget obs! på ikke at gå over tiden, og her fik hun igen 2 hvalpe ved kejsersnit, men de overlevede. Vi var begyndt at planlægge endnu et kuld og skulle så have hende øjenlyst.
Diagnosen var PRA! – dette kom som lidt af et chok, da vi ikke var vidende om at Ayla var bærer. Selvfølgelig kunne man aldrig vide sig sikker, dette var før gentestens tid, men ingen i Ayla’s familie var diagnosticeret… At Boomer var bærer vidste vi, da en halvsøster i Schweiz var diagnosticeret med PRA kort tid før Mondo. Vi tilbød Cornell, som arbejdede med udvikling af DNA test for Tollere, blodprøver fra Mondo, hendes mor, søskende, halvsøskende, hvalpe. Dette var de meget glade for, da blodprøverne fra Danmark stammede fra lidt andre linier og det viste sig at testen var OK, så omkring ½ år efter Mondo’s diagnose, blev testen frigivet til Optigen.
Mondo fik ret tidligt gener af øjensygdommen. Hun var meget påvirket af natteblindheden, så vi valgte at give hende fred fra den farlige mørke verden i en alder af knap 6 år
—–
Du kan finde Mondos stamtavle her (pdf).