Nordwart Lorbass - Tito
Født: 29.06.2001
Reg.nr.:DK18159/2006
HD/AA: A/-
PRA: Affected
Højde: 50 cm
Vægt: 21 kg
—–
Tito kom fra Finland i 2006. Han har 2 certifikater på udstillinger i Finland, men han er ikke udstillet så meget i Danmark. Han er en toller med krudt i rumpen, han er lynhurtig og kan løbe afsindig stærkt. Han har en smuk mørk pelsfarve og et elskeligt temperament. Han elsker at apportere, og finder hen en dummy, som er lagt ét eller andet sted, så løber han med den i munden indtil man be’r om at få den igen.
Han er i en alder af 6 år øjenlyst uden anmærkning.
D. 17.9.2008, 7 år gammel, blev Tito diagnosticeret med PRA, så han er nu desværre gået på pension. Vi havde håbet at få et kuld mere med ham, da hans hvalpe har et supert temperament og stor arbejdsiver. Men sådan skulle det altså ikke være. Vi er glade for at vi for et par år siden beholdte Vicky, fra hans første kuld i Danmark. Desuden har vi sikret os avlsretten på een af han sønner, Nova, som er en utrolig flot han. Nova forventes avlsgodkendt i begyndelsen af 2009.
December 2009
Sommer/efterår 2009 var der ikke noget at mærke på Tito omkring synsevnen, men da sommertiden sluttede og det blev mørkt både morgen og aften, begyndte han at være betænkelig ved at komme ud i mørket. Dette tog til hen over efteråret, så her i december blev den tunge beslutning taget og han fik lov at sove ind. Desværre er PRA ikke en øjensygdom som kan behandles - der vil kun blive mindre og mindre syn, så vi valgte at spare den ellers meget glade og aktive hund for at opleve at hans synsevne langsomt men sikkert blev mindre og mindre, med deraf tiltagende rædsel for mørket. Hvil i fred, Tito, du gav os nogle pragtfulde børn i den korte tid, du var her.
—–
Du kan finde Titos stamtavle her (pdf).